Om SVKR

Faciliteter

Klubben råder over intet mindre end 3 ridebaner, 2 indendørs og 1 udendørs.

Vores 2 indendørs baner er med fiberbund og måler hhv. 20×60 m og 20×40 m.

Tilknyttet vores store bane er også vores rytterstue og cafeteria hvor det er muligt at sidde og følge både undervisning og stævner.

I cafeteriet er det endvidere muligt at købe f.eks. is, toast og pølsehorn til hverdag, og til stævner er der et endnu større udvalg samt selvfølgelig slik og kage samt forskellige drikkevarer.

I cafeteriet er det også muligt at benytte klubbens WiFi til såvel telefoner som computere. Koden til WiFi’et ligger fremme i vores cafeteria.

Vores udendørsbane måler 20×60 m og er med en bund af muslingeskalder.

Om klubben

I 1985 blev rideskolen startet op af Hanne og Chresten. Der var rigtig mange heste i og omkring Svenstrup. Hanne og Solveig Winkler underviste. I sommerhalvåret blev der redet i slaggefolden (fold foran ponystalden) og i vinterhalvåret, blev der redet i den ene ende af maskinhuset som målte ca. 15 x 18m.

De første ponyer og heste hed Bølle, Tonka, Silver, Hudibrass, Cirkeline, Blis Hovsa, Effendy og Paschal. Ponyerne boede i porten/laden og hestene i garagen.
Den første del af ridehallen blev bygget i 1986 og målte 20 x 40 m.

Der kom flere ponyer og heste til: Monark, Black Boy, Max, Bianca. Prins og Domina, Prins, Monarck.

Elevhestestalden blev i 1988 lavet om fra, hvor kreaturerne stod bundet til hestebokse.
Der var årligt 3 ugers ridelejr, hvor 10-12 hesteglade piger fra hele Danmark kom og boede på rideskolen i 6 dage. Det første år boede de inde i huset i spisestuen, senere blev der lavet det lille køjerum ved ponystalden. 1988-1991

Flere ponyer og heste: Buller, Niko, Ulrik, Jackie, Melina, Guiness, Tuvika, Flanør, Baron, Mirell, Peet, Cicero, Bailey, Kristine, Pablo, Funi, Moonlight, Albert, Annastasia, Eddie
Den sidste ende af ridehallen (20 m) bliver bygget på i 1991.

Den lange privatstald blev lavet om fra kreaturstald på spalter til 11 hestebokse i 1993 og i 1996 blev Cafeteriet bygget på ridehallen.

Den grå hal bygges i 2007, hvor der kan rides i den ene ende og i den anden ende er der halm og maskiner. Nu er det altid muligt at ride, selvom der er rideskoleundervisning i den store hal.

Den nye store stald blev lavet om fra kreaturstald til 12 store fine bokse i 2008.

Der ligges fiberbund i begge haller i 2012.

Elevheste og -ponyer

SVKR har pt. 9 elevheste fordelt på heste og ponyer, som alle har hver deres skønne personlighed. Ens for dem alle er, at de er venlige og nyder at blive nusset om og at få en godbid. Fem af hestene benyttes desuden til handicapridning.

 Det er muligt at få en part i disse skønne heste. Parter er en form for særaftale, der typisk kombinere to eller flere ugentlige undervisningstimer med råderet over elevhesten i weekenden. Der opnås herved en ekstra god pris og giver samtidig adgang til at nyde hesten på en skovtur i weekenden.

For nærmere oplysninger omkring part kontakt: Lene Christiansen 20 15 35 55